Tegl eller betontegl: forskellen i vægt, levetid, udseende og pris, når taget skal skiftes

Står du over for et nyt tag, ender valget for de fleste parcelhuse mellem to typer sten: tegl og betontegl. De lægges på samme måde, fås i mange af de samme former og farver, og fra vejen kan det være svært at se forskel på et nyt tag af den ene og den anden slags. Forskellen viser sig i prisen på dagen, i vægten på spærene og i, hvordan taget ser ud om 25 år.

Hvad de er lavet af

Tegl er brændt ler. Stenen formes af lermasse, tørres og brændes ved omkring tusind grader, og farven kommer fra leret selv, fra brændingen eller fra en engobe eller glasur, der brændes ind i overfladen. Den røde, gule og brune tegl, der ligger på størstedelen af de ældre danske huse, er brændt ler uden anden overflade end sin egen.

Betontegl er støbt af cement, sand og vand og farvet gennem massen eller med et lag farve på overfladen. Stenen hærder i stedet for at brændes og er typisk tungere og lidt tykkere end en teglsten af samme form. Betontegl kom for alvor til Danmark i 1960’erne og 1970’erne og ligger på en stor del af parcelhusene fra den periode.

Levetid og hvordan de ældes

En teglsten af god kvalitet holder 60 til 100 år, og på ældre huse ligger der tegl, der er langt over hundrede. Det, der begrænser teglstens levetid, er sjældent stenen selv, men frostskader på sten af ringere kvalitet, hvor vand trænger ind i leret og sprænger overfladen af om vinteren. Nutidens tegl er brændt hårdere og mere ensartet end sten fra 1900-tallets første halvdel.

Betontegl holder typisk 40 til 60 år. Stenen går ikke i stykker, men overfladen ældes. Farvelaget slides af vejret over 20 til 30 år, og stenen bliver gråere og mere ru, hvilket giver mos og alger bedre fat. Et betontegltag fra 1975 er oftest stadig tæt i dag, men det ser mere træt ud end et tegltag fra samme år. Nyere betontegl har bedre overfladebehandling end de første generationer, og producenterne giver nu ofte 30 års garanti på selve stenen.

Begge typer lever længere end det undertag, der ligger under dem, hvis undertaget er af ældre banevare. Det er en god grund til altid at vurdere undertaget sammen med stenene, når man taler om tagets samlede levetid.

Vægten og det, spærene skal kunne

Tegl vejer typisk 40 til 50 kilo pr. kvadratmeter lagt tag, betontegl 45 til 55. Forskellen er ikke stor, og de fleste spærkonstruktioner, der har båret det ene, kan bære det andet. Problemet opstår, når et hus, der oprindeligt havde et let tag af eternit eller stålplader, skal have tunge sten. Eternittag vejer omkring 20 kilo pr. kvadratmeter, så spærene får over dobbelt så meget last, og det skal en ingeniør eller en erfaren tagdækker vurdere, før der bestilles sten. Nogle gange er svaret, at spærene skal forstærkes, og det er en post, der skal med i budgettet fra start.

Omvendt er det sjældent et problem at lægge et lettere tag på spær, der har båret tunge sten.

Udseende, form og farve

Tegl har et levende udtryk. Hver sten er lidt forskellig i farve og struktur, fordi brændingen aldrig er helt ens, og det giver taget en varme, som mange forbinder med et klassisk dansk hus. Tegl fås som vingetegl, den traditionelle buede form, og som falstagsten med fals og rilleprofil, der ligger tættere og tåler lavere taghældning.

Betontegl er mere ensartet, både i form og farve, og det passer til mange parcelhuse fra 1960’erne og frem, hvor huset er bygget med et roligt, regelmæssigt udtryk. Udvalget af farver er stort, fra rød og brun over antracit til sort. Tænk på, hvordan farven ser ud, når laget er slidt: en mørk betontegl bliver grålig med årene, en rød tegl bliver bare mere rød.

Ligger huset i et område med lokalplan, der stiller krav til tagmateriale eller farve, skal det tjekkes, før der vælges. Nogle lokalplaner i ældre bykvarterer kræver tegl.

Prisen

Materialeprisen for betontegl ligger typisk mellem 120 og 200 kroner pr. kvadratmeter, for tegl mellem 200 og 450 kroner afhængigt af type og overflade. Glaseret tegl og specialsten ligger højere. Men stenene er kun en del af regningen. Lægter, undertag, stillads, nedtagning og bortskaffelse af det gamle tag, inddækninger, tagrender og arbejdsløn er stort set det samme, uanset hvilken sten der vælges.

For et parcelhus med 180 kvadratmeter tagflade ender et nyt betontegltag med nyt undertag ofte mellem 250.000 og 350.000 kroner, og et tegltag typisk 30.000 til 70.000 kroner højere. Set over tagets levetid er forskellen mindre, end den ser ud på tilbuddet, fordi tegltaget forventes at holde længere og at se bedre ud undervejs.

Hvornår det ene er det rigtige valg

Betontegl er det fornuftige valg, når huset er et typisk parcelhus, når budgettet er stramt, og når udseendet alligevel ikke skal efterligne et ældre hus. Stenen er robust, lægges hurtigt og fås overalt.

Tegl er det rigtige valg på ældre huse, i bevaringsværdige kvarterer, hvor taget skal passe til nabohusene, og hos husejere, der regner med at blive boende længe og hellere betaler mere én gang. Tegl er også det oplagte valg, hvis taget allerede er tegl og spærene er dimensioneret til det.

Spørg til mere end prisen

Når tilbuddene kommer ind, så sammenlign ikke kun bundlinjen. Bed om stenens producent og type, om garantien på stenen, om hvilket undertag der er regnet med, og om hvor mange sten der bindes. To tilbud på betontegl kan afvige med 40.000 kroner, fordi det ene indeholder et fast undertag og det andet en dug. Og få skrevet ned, hvad der sker, hvis spærene viser sig at skulle forstærkes, når det gamle tag er taget af. Det er den overraskelse, som oftest flytter den endelige regning.