Eternittag med asbest på 70'er- og 80'er-huset: hvornår det skal skiftes, og hvordan det foregår lovligt

Kør gennem et parcelhuskvarter fra 1970’erne og 1980’erne, og du ser de samme grå eller sortmalede bølgeplader på tag efter tag. Fibercementpladerne var billige, lette og hurtige at lægge, og de blev standard på en stor del af de huse, der blev bygget i de år. I dag har mange af dem ligget i 40 til 50 år, og plader, der er produceret før 1988, kan indeholde asbest. Det gør ikke taget farligt at bo under, men det ændrer, hvordan det skal vedligeholdes, og hvordan det skal tages ned, når tiden er inde.

Asbest i pladerne: hvad det betyder i hverdagen

Asbestfibrene i en hel, intakt plade sidder bundet i cementen og gør ingen skade, så længe pladen får lov at ligge. Problemet opstår, når pladen bliver brækket, boret i, slebet eller renset med højtryk. Så frigives fibre, og det er dem, der er sundhedsskadelige at indånde. Derfor gælder en enkel hovedregel for et gammelt eternittag: lad være med at bearbejde det selv. Ingen højtryksrensning, ingen afslibning før maling og ingen skæring for at få plads til et nyt emhætteaftræk eller et ovenlys.

Nyere plader er som regel stemplet som asbestfri, og stemplet kan ofte ses på undersiden fra loftet. Kan du ikke finde et stempel, og er huset bygget før midten af 1980’erne, så gå ud fra, at der er asbest i pladerne, indtil andet er påvist.

Tegn på, at pladerne er ved at være brugt op

Et eternittag dør langsomt. Overfladen eroderer, pladerne bliver porøse og suger vand, og med tiden bliver de sprøde. Kig efter:

• Mos og lav, der sidder dybt i overfladen og ikke kun ligger ovenpå.
• Revner, især ved skruerne og ved overlæggene, hvor pladerne ligger dobbelt.
• Afskallet maling på plader, der har været malet for at forlænge levetiden.
• Mørke, fugtige felter på undersiden af pladerne, som du kan se fra loftet efter regn.
• Skruer og kroge, hvor gummipakningen er smuldret, så vandet løber ned langs skaftet.

Én revnet plade kan skiftes. Men når der kommer nye revner hvert år, og undersiden er mørk af fugt, er taget ved at være færdigt, og så er reparationer penge, der ikke kommer igen.

Vinden ved fjorden og bæltet

Bølgeplader er lette, og det er både deres styrke og deres svaghed. Et let tag belaster ikke spærene, men det kræver, at hver plade sidder ordentligt fast. På huse, der ligger åbent mod Kolding Fjord, Vejle Fjord eller Lillebælt, står vinden ofte ind fra vandet, og når en plade først er blevet sprød omkring skruehullerne, er det dér, den knækker i en storm. Kanterne ved gavlene og den nederste række mod tagrenden er mest udsatte.

Mange huse fra perioden har desuden et af to svage punkter: et undertag af banevare, der for længst er blevet skørt, eller slet intet undertag. Under et pladetag uden undertag er det kun pladerne selv, der holder fygesne og slagregn ude, og en enkelt løftet plade giver vand direkte ned i loftsisoleringen.

Sådan foregår en lovlig udskiftning

Nedtagning af asbestholdige plader er reguleret, og det er en af grundene til, at de fleste lader en fagmand gøre det. Pladerne skal tages ned hele, uden at de brækkes eller kastes. De fugtes, så støvet bindes, pakkes ind i plast på stedet og køres til et modtageanlæg, der tager imod asbestaffald. Arbejdet skal anmeldes til kommunen, før det går i gang, som regel senest to uger før, og kommunen anviser, hvor affaldet skal hen.

Som privatperson må du i princippet selv tage pladerne ned på dit eget hus, men du skal følge de samme regler for anmeldelse, håndtering og bortskaffelse. Arbejdet foregår på sprøde plader, der ikke kan bære en person, og det er den slags opgave, hvor den sparede arbejdsløn sjældent opvejer risikoen.

Hvad det koster

Prisen afhænger af tagets størrelse og form, af adgangen og af, hvad der skal på bagefter. For et almindeligt parcelhus med 140 til 170 kvadratmeter tagflade ligger nedtagning og bortskaffelse af de gamle asbestplader typisk på 20.000 til 50.000 kroner. Et nyt tag med asbestfri fibercementplader eller stål, nyt undertag og nye lægter lander for sådan et hus ofte på 200.000 til 320.000 kroner i alt. Betontagsten og tegl er som regel dyrere, både fordi belægningen koster mere, og fordi spærene skal kunne bære den.

Tallene svinger meget fra hus til hus, og den eneste måde at få et præcist billede på er en besigtigelse. Bed om, at nedtagning og bortskaffelse af asbest står som en særskilt post i tilbuddet, så du kan sammenligne tilbuddene på lige vilkår.

Valget af nyt materiale

Spærene i et 70’er-hus med eternittag er dimensioneret til en let belægning. Nye fibercementplader eller stålplader kan som regel lægges direkte på den eksisterende konstruktion. Skal taget have betontagsten eller tegl, skal det vurderes, om spærene kan bære vægten, og ofte skal de forstærkes. Det er ikke en grund til at lade være, men det er en post, der skal med fra starten.

Bor du i et af kvartererne omkring Kolding, hvor hele veje med parcelhuse fra samme årti nu står med plader på samme alder, kan det betale sig at få udskiftning af eternittag i Kolding vurderet af en, der kender husene og vinden fra fjorden, før de første plader begynder at revne. En besigtigelse kan afklare, om taget har et par år endnu, om undertaget skal med, og om spærene kan bære en tungere belægning, hvis du drømmer om tagsten.

Rækkefølgen, der sparer penge

Et eternittag skal ikke nødvendigvis skiftes i år, men beslutningen bør tages, før taget tvinger den igennem. Få taget gennemgået, mens det stadig er tæt. Planlæg udskiftningen til foråret eller sensommeren, hvor vejret giver ro til at have taget åbent. Tænk efterisolering af loftet ind i samme projekt, mens der er adgang. Og overvejer du solceller, så vent med dem, til taget er skiftet. Et tag, der bliver skiftet efter en plan, er næsten altid billigere end et, der bliver skiftet efter en storm.