Omlægning af tegltag: nyt undertag og nye lægter, men de gamle sten tilbage på taget

Et tegltag ældes i to tempi. Selve stenene kan, hvis de er brændt ordentligt og har fået lov at ligge i fred, holde i 80 til 100 år og mere. Det, der ligger under dem, gør ikke. Lægterne rådner eller tørrer ud, sømmene ruster, og et undertag af banevare fra 1970’erne eller 1980’erne er for længst blevet skørt. Er stenene stadig gode, findes der en løsning mellem at lappe og at skifte det hele: en omlægning. Stenene tages ned, konstruktionen under dem fornyes, og de samme sten lægges op igen.

Hvad en omlægning består af

Tagdækkeren tager stenene ned række for række og stabler dem på stilladset eller på paller. Gamle lægter og afstandslister fjernes, og undertaget skiftes. Er der intet undertag, som på mange huse fra før 1960’erne, er det nu, det kommer på. Spærene kontrolleres og rettes op, hvor de har sat sig, og der monteres nye afstandslister og lægter med den afstand, stenene kræver. Til sidst lægges stenene op igen, og de kasserede erstattes med brugte sten af samme type eller med nye, der ligner.

Det er også ved omlægningen, at rygning, tagfod og inddækninger ved skorsten og ovenlys kan blive lavet på nutidens måde, med rygningsbånd i stedet for mørtel og et ordentligt fodblik, der fører undertaget ud i tagrenden.

Hvornår stenene kan genbruges

Det afgørende spørgsmål er, om stenene er gode nok til endnu en runde. En tagdækker kigger især efter tre ting.

Frostskader. Sten, der skaller i overfladen, eller som har mistet hjørner, har suget vand og fået frost i sig. Enkelte af dem er normalt på et gammelt tag. Er det mange, er stenene på vej ud.

Klang. En sund teglsten giver en klar lyd, når man banker let på den. En sten med indre revner lyder mat. Det er en gammel metode, men den virker stadig til en hurtig sortering.

Erstatningssten. Kan der skaffes brugte sten af samme type og farve til at erstatte de kasserede? På gængse vingetegl og falstagsten er det sjældent et problem. På mere sjældne typer kan det være nødvendigt at samle de gode sten på de synlige tagflader og lægge nye sten på bagsiden af huset.

Som tommelfingerregel giver omlægning mening, når langt hovedparten af stenene kan genbruges. Skal en stor del skiftes, er det ofte både billigere og bedre at lægge nye sten fra starten.

Valget af nyt undertag

Under tegl lægges i dag typisk enten et fast undertag af plader eller et diffusionsåbent undertag af dug eller banevare. Det faste undertag er det mest robuste. Det tåler at blive trådt på under arbejdet, og det holder vandet ude i ugevis, hvis en sten flytter sig. Det diffusionsåbne undertag lader fugt fra tagrummet slippe ud og kan i nogle konstruktioner ligge direkte på isoleringen. Valget afhænger af, om loftet er udnyttet, hvordan tagrummet ventileres, og om der skal efterisoleres i samme omgang. Det er en snak, der skal tages, før arbejdet går i gang, ikke mens stenene står på stilladset.

Hvad det koster i forhold til et nyt tag

En omlægning er arbejdstung. Hver sten skal ned, håndteres og op igen, og der skal sorteres undervejs. Til gengæld sparer man indkøbet af nye sten, som udgør en stor del af prisen på et nyt tegltag. For et hus med omkring 150 kvadratmeter tagflade koster en omlægning med nyt undertag, nye lægter og stillads ofte 200.000 til 300.000 kroner, mod 300.000 til 450.000 kroner for et helt nyt tegltag. Forskellen skrumper, hvis mange sten skal erstattes, eller hvis spærene skal rettes meget op.

Der er også en forskel, der ikke står i tilbuddet. På en ældre villa eller et hus i et bevaringsværdigt kvarter er de gamle sten en del af husets udtryk, og de har en patina, som nye sten er mange år om at få. Det kan betyde noget for både husets værdi og for, hvad kommunen siger, hvis huset er omfattet af en lokalplan eller er udpeget som bevaringsværdigt.

Det, der kan gå galt

Den største risiko er vejret. Taget står delvist åbent, mens undertaget lægges, og et kraftigt regnskyl på det forkerte tidspunkt kan give vand på loftet. En erfaren tagdækker arbejder i sektioner og dækker af ved arbejdsdagens slutning, og det er værd at spørge, hvordan det bliver håndteret.

Den anden risiko er sorteringen. Bliver for mange tvivlsomme sten lagt op igen for at holde prisen nede, kommer de første knækkede sten efter få vintre. Spørg, hvor mange sten der forventes kasseret, og hvordan ekstra sten bliver afregnet, hvis der skal flere til.

Den tredje er garantien. På nye sten er der producentgaranti på materialet. På genbrugte sten er der kun garanti på arbejdet, og det skal stå klart i aftalen, hvad der er dækket.

Når omlægning er det rigtige valg

Omlægning passer bedst til et tegltag, hvor stenene er sunde, men undertag og lægter har gjort deres. Den passer dårligt til betontagsten, hvor overfladen som regel er slidt ned omtrent samtidig med, at undertaget er brugt op, og hvor nye sten ikke koster meget mere end arbejdet med at genbruge de gamle. Står du med et tegltag på et ældre hus og kun har fået tilbud på nye sten, så spørg direkte, om stenene kan omlægges, og bed om at få begge løsninger prissat. Svaret fortæller dig også, hvor grundigt taget er blevet vurderet.