Skotrender og grater: der hvor to tagflader mødes, og hvor utæthederne gemmer sig

Et tag med én lang flade fra kip til tagfod er enkelt. Vandet løber lige ned og ud i renden. Så snart huset har en vinkelbygning, en kvist, en tilbygning eller et valmet tag, kommer der linjer på taget, hvor to flader mødes. Hvor fladerne vender væk fra hinanden og danner en ryg, kaldes det en grat. Hvor de vender ind mod hinanden og danner en dal, kaldes det en skotrende. På en tegning ligner de hinanden, men de lever vidt forskellige liv, fordi vandet løber væk fra graten og ind i skotrenden.

Hvorfor skotrenden er udsat

En skotrende samler vandet fra to tagflader i én smal kanal. Ved et skybrud løber der langt mere vand gennem den nederste meter af skotrenden end over nogen anden del af taget. Samtidig samler den blade, nåle, mos og alt det, vinden blæser op på taget, og den ligger ofte i skygge, så den tørrer langsomt. Om vinteren hober sneen sig op i skotrenden og smelter sidst.

En skotrende skal altså kunne klare både store mængder vand, stillestående vand og frost, og den skal kunne det i hele tagets levetid.

De tre typer skotrender

Metalskotrende. Den mest almindelige løsning på danske tage er en rende af zink, aluminium eller bly, som tagstenene ligger ind over fra begge sider. Metallet bærer vandet, og stenene skal skæres, så de slutter i en ret linje på hver side af renden. En zinkrende kan holde i årtier, hvis den ikke ligger i kontakt med noget, der tærer på den.

Lagt skotrende. På nogle ældre tegltage og på stråtage er skotrenden lagt med selve belægningen uden metal under. Det kræver håndværk at gøre det rigtigt, og løsningen er mere følsom over for mos og tilstopning.

Skotrende på pap og plader. På tage med tagpap eller bølgeplader laves skotrenden med ekstra lag pap eller med en særlig rendeplade. Her er samlingerne de svage punkter, og det er i dem, utæthederne sidder.

Typiske svigt

Tæring. Zink tæres af sur afstrømning. Vand fra mos- og lavbegroede tagflader, fra tagpap og fra kobber, der sidder højere oppe, kan æde metallet op, så renden får små huller langs midten. Det ses ofte som en mørk stribe, hvor metallet er blevet tyndt og porøst.

For smal rende eller for lange sten. Er stenene skåret for langt ind over renden, eller er renden for smal, presses vandet ved skybrud ud over kanten og ind under stenene. Det ses ikke i almindeligt regnvejr, kun når det virkelig vælter ned.

Tilstopning. Blade og mos i skotrenden stemmer vandet op, så det løber sidelæns ind under tagstenene. På huse med store træer tæt på taget er det en af de hyppigste årsager til vand på loftet langs en skotrende.

Mørtel. På ældre tage er stenene langs skotrenden nogle gange lagt i mørtel. Mørtlen revner, falder ned i renden og bliver til en dæmning.

Graten: det modsatte problem

Graten skal ikke lede vand, men den skal holde det ude. Her ligger gratsten oven på de skårne sten fra begge flader, og ligesom ved rygningen blev de tidligere lagt i mørtel. Revnet mørtel og løse gratsten er de klassiske problemer, og det er dem, vinden får fat i først. En grat, der er lagt tørt med gratbånd og fastskruede sten, er langt mere robust end en mørtlet.

Det kan du selv se

Fra jorden kan du med en kikkert se, om der ligger løv og mos i skotrenden, om metallet er mørkt og misfarvet, og om stenene langs renden ligger i en ret linje eller er skubbet ud af stilling. På graten kan du se, om der mangler mørtel, eller om nogle sten står skævt.

Fra loftet er skotrenden ofte det bedste sted at lede efter fugt. Gå op efter et kraftigt regnskyl med en lygte, og følg linjen, hvor de to tagflader mødes. Mørke skjolder på undertaget, på spærene eller på skotrendebrættet under renden er et tydeligt tegn. Kan du ikke komme til, fordi isoleringen ligger helt op under taget, så kig efter fugtige eller sammenfaldne felter i isoleringen langs linjen.

Rensning og reparation

En skotrende bør renses mindst én gang om året og oftere, hvis der står træer tæt på huset. Det er arbejde oppe på taget, og våde tagsten er ikke et sted at gå rundt uden sikring. Mange får det gjort i samme omgang som rensningen af tagrenderne.

Små huller kan i nogle tilfælde repareres midlertidigt, men en tæret zinkrende skal skiftes. Det kræver, at de nærmeste rækker sten på begge sider tages af, at skotrendebrættet kontrolleres, og at en ny rende lægges med de rette overlæg. For en skotrende på 5 til 8 meter ligger prisen typisk på 8.000 til 20.000 kroner, afhængigt af materiale, adgang og om der skal stillads op. Det er ikke småpenge, men det er langt billigere end at skifte de spær og den isolering, der ligger under en rende, som har været utæt i flere vintre.

En fast del af eftersynet

Når du går taget efter hvert efterår, så giv skotrender og grater deres egen runde med kikkert og lygte. De udgør en lille del af tagfladen, men en stor del af de utætheder, der ender som skader på loftet.