Tagets årlige eftersyn: hvad du kan se fra jorden og fra loftet, og hvornår en tagdækker skal op

De fleste tagskader starter små: en forskubbet sten, en rusten skrue, en inddækning, der har løsnet sig en centimeter. Det er ikke skaden, der koster, det er de to eller tre år, der går, inden nogen opdager den, og hvor vand stille og roligt gør spær, isolering og loft våde. Et fast årligt eftersyn fanger det meste, og det kræver hverken stige eller mod. Det kræver en kikkert, en lygte og en fast rækkefølge.

Hvornår og hvordan

Det bedste tidspunkt er i september eller oktober, når bladene er ved at falde, og inden efterårets storme. Har du mulighed for det, så gå en runde mere i marts efter vinteren. Gå eftersynet igennem på en tør dag med godt lys, og tag billeder af hver side af taget fra samme sted hvert år. Det er sammenligningen fra år til år, der viser, om noget rykker sig.

Bliv på jorden. Et tag, der ikke er lavet til at gå på, er farligt at gå på, og de fleste alvorlige uheld i forbindelse med tage sker ved fald fra stiger. Alt det, der beskrives herunder, kan ses fra terræn, fra en fast altan eller fra loftet.

Udefra: belægningen

Start med det store billede. Stå så langt fra huset, at du kan se hele tagfladen, og kig efter linjer, der ikke er lige. Rygningen skal være vandret, og rækkerne af tagsten skal være lige. En bugtet rygning eller et sted, hvor tagfladen synker, tyder på problemer med lægter eller spær.

Gå derefter tæt på med kikkerten og kig efter:

• Tagsten eller plader, der er forskubbede, knækkede, mangler eller ligger med en kant løftet.
• Rygningssten, der er løse, eller mørtel under rygningen, der er faldet ud.
• Mos og alger, især på nord- og østsiden. Mos holder fugt og løfter stenene, og det bør fjernes skånsomt.
• Frostsprængte sten, hvor overfladen skaller af i flager.
• Skruer på eternit og stål, der er rustne eller stikker op.
• Tagpap, der har blærer, revner ved kanterne eller mangler skifersplit.

Et par løse sten efter en storm er normalt. Ti er ikke.

Udefra: inddækninger, tagrender og kanter

Inddækninger er de steder, hvor taget møder noget andet: skorsten, ovenlys, ventilationshætter, kviste og vægge. Det er her, næsten alle utætheder starter. Kig efter blyinddækninger, der har rejst sig, revnet fugemasse, zink, der er blevet grå og hullet, og mørtel omkring skorstenen, der er løs. Ovenlys skal have hele gummilister, og rammen skal ligge plant.

Tagrenderne skal være rene og have fald mod nedløbet. Stå under dem i regnvejr, og se, om de løber over eller drypper ved samlinger. Overfyldte render leder vand ind over tagfoden og ned i murkronen, og det er en af de hyppigste årsager til fugt i ydervægge. Tjek også, at nedløbsrørene sidder fast og leder vandet ned i en brønd og ikke bare ud ved soklen.

Til sidst kanterne: vindskeder, sternbrædder og udhæng. Trykprøv træet med en skruetrækker, hvor du kan nå det fra jorden. Blødt træ, afskallet maling og sorte skjolder betyder, at vand kommer bag om.

Indefra: loftet

Det mest afgørende eftersyn foregår på loftet, fordi det er der, du kan se undertaget og de skader, der ikke kan ses udefra. Vælg en dag med kraftig regn eller lige efter fygesne, hvis du kan. Sluk lyset, og kig først efter dagslys: små huller ved gennemføringer og ved skorstenen viser sig som lyspunkter. Tænd så lygten, og gå systematisk fra den ene ende til den anden.

• Våde plamager, drypspor og mørke skjolder på undersiden af undertaget, på spær og på lægter.
• Isolering, der er sunket sammen, er mørk eller klam at røre ved.
• Undertag af banevare, der hænger, er sprødt eller revnet.
• Løs tape og åbne kraver ved ventilationshætter og faldstammeudluftning.
• Skimmel: mørke prikker, hvidt eller gråt lag på træet, muggen lugt.
• Fugt ved skorstenen, hvide udfældninger på murværket eller løse sten.
• Ventilationen: er der frit luftskifte ved tagfoden og ved kip, eller har isoleringen lukket for spalten?

Skriv ned, hvor du finder noget, og tag billeder med noget i, der viser størrelsen. Sammenlign med billederne fra sidste år.

Dokumentation

Opret en mappe med årstal, og gem billeder af alle fire tagsider, inddækningerne, tagrenderne og de steder på loftet, hvor du har set noget. Noter datoen og vejret. Det er ikke bureaukrati. Når du en dag skal sælge, eller når forsikringen spørger, hvornår en skade opstod, er en serie af billeder fra fem år det bedste, du kan lægge på bordet. Det gør det også langt nemmere at få et præcist tilbud fra en tagdækker, fordi du kan pege på præcis det, der skal ordnes.

Hvornår du stopper og ringer efter en tagdækker

Eftersynet er til for at opdage. Reparationen er i de fleste tilfælde et arbejde for en fagperson med sikkerhedsudstyr, og det gælder især:

1. Alt, der kræver, at nogen går på taget eller står på en stige over tre meter.
2. Forskubbede eller knækkede tagsten i større antal, eller løs rygning.
3. Inddækninger ved skorsten og ovenlys, der skal tætnes eller skiftes.
4. Vand på loftet, uanset hvor lidt. Kilden skal findes, mens sporene er friske.
5. Undertag, der er revnet eller sprødt over større områder.
6. Tegn på skimmel eller blødt træ i spær og lægter.
7. Et tag, der har rundet den forventede levetid for materialet, også hvis det ser fint ud fra jorden.

Et eftersyn af en tagdækker hvert tredje til femte år, hvor der rettes sten, skiftes skruer og tætnes inddækninger, koster en brøkdel af den skade, det forebygger. Kombineret med din egen årlige runde er det den billigste forsikring, et tag kan få.