Taget i blæsten: sådan holder tagsten, rygning og inddækninger, når vinden kommer ind fra Vesterhavet

Et tag i Nordjylland lever et hårdere liv end et tag i Midtsjælland. Vinden kommer ind fra Vesterhavet uden noget at bremse den, og i Thy, langs Jammerbugten og ud mod Skagen er det ikke de enkelte storme, der slider, men den jævne blæst hen over året. Tagsten, der er lagt efter den samme opskrift som i læ bag et parcelhuskvarter i Østjylland, er ikke nødvendigvis lagt godt nok her. Det viser sig først den dag, nogle sten ligger i haven.

Hvad vinden gør ved et tag

Man tror, at vinden presser taget ned. Det modsatte sker. Når vinden går hen over en tagflade, opstår der et undertryk på læsiden og ved kanterne, og det suger i stenene. Sug er størst langs tagkanterne, ved gavle, ved rygningen og omkring alt, der stikker op: skorstene, ovenlys og udluftningshætter. Det er derfor, det næsten altid er de yderste rækker og rygningsstenene, der ryger først, og sjældent en sten midt i fladen.

Kommer vinden først ind under en sten, løfter den de næste. En enkelt løs sten ved gavlen kan på den måde blive til en stribe bare lægter i løbet af en nat, og så står undertaget alene med slagregnen.

Bindere og stormclips

Tagsten holdes på plads af deres egen vægt og af det hak, der hænger på lægten. Det er nok i læ. I vindudsatte områder skal stenene desuden bindes, og hvor mange der skal bindes, afhænger af husets placering, taghældningen og hvor på taget stenene sidder. Som hovedregel bindes alle sten langs kanter, ved gavle, omkring gennemføringer og i de yderste rækker, og en vis andel af stenene i selve fladen. Tæt på kysten, på åbent land og på huse, der ligger højt, er det almindeligt at binde hver anden sten i hele fladen eller samtlige sten.

Bindere findes som enkle ståltrådsbindere, der hægtes i stenens hul og snos om lægten, og som stormclips, der klemmer stenen fast til lægten eller til nabostenen. Betontegl og falstagsten af tegl har ofte forberedte huller eller knaster til clips. Ældre vingetegl uden huller er sværere at binde, og på gamle tegltage i Vendsyssel ser man stadig sten, der ligger løst med mørtel som eneste hjælp ved rygningen. Det holdt, så længe mørtlen holdt.

Bliver et tag lagt om, er det billigt at få bundet alle sten, mens tagdækkeren alligevel har dem i hånden. Skal det gøres bagefter, skal stenene op igen, og så er det en opgave i tusinder af kroner i stedet for hundreder.

Rygning og grater

Rygningen er den mest udsatte linje på hele taget. Traditionelt blev rygningssten lagt i mørtel, og det ser man stadig på mange huse. Mørtel revner med tiden, fordi taget bevæger sig, og en rygningssten, der kun sidder i revnet mørtel, er den første, der går. I dag lægges rygninger som regel tørt med et rygningsbånd, der tætner mod stenene og lader luften komme ud af tagrummet, og rygningsstenene skrues fast til et rygningsbræt. Den løsning tåler vind bedre, og den kan ventilere, hvilket et mørtlet rygning ikke kan.

Har dit hus en mørtlet rygning, er det ikke en grund til panik, men kig på den fra jorden efter hver storm. Mangler der mørtel i fugerne, eller står en sten lidt skævt i rækken, er det på tide at få den lagt om, før vinden gør det for dig.

Inddækninger og det, der stikker op

Skorstene, ovenlys, udluftningshætter og antenner skaber turbulens, og inddækningerne omkring dem er lavet af tyndt metal eller blyplade, der kan løfte sig. En inddækning, der har sluppet en centimeter, lukker vand ind ved hver slagregn, men ses ikke fra jorden. På et vindudsat tag er det derfor de steder, et eftersyn skal begynde. Tagpap og tagfolie på flade tage og skure har samme svage punkt: kanterne. Er kantlisten ikke fastgjort tæt nok, får vinden fat, og en hel bane kan løfte sig i et stød.

Undertaget er sidste forsvar

Når en sten flyver, er det undertaget, der skal holde vandet ude, indtil taget er repareret. Et undertag af fast underlag eller en kraftig dug, der er monteret med klemlister og ført korrekt ud i tagrenden, klarer typisk et par uger med huller i belægningen. Et gammelt, sprødt undertag af banevare gør det ikke, og mange tage i det nordlige Jylland fra 1970’erne og 1980’erne har netop den type. Det er en af grundene til, at man ved en omlægning af taget i de egne ofte vælger et kraftigere undertag, end man ville gøre længere inde i landet.

Få det set efter af en, der kender vinden

De fleste husejere kan selv gå en runde om huset efter en storm og kigge efter sten i haven, skæve rygningssten og inddækninger, der ser løftede ud. Men om bindingen er tilstrækkelig, om rygningen er sikret, og om undertaget vil holde, kræver, at nogen kommer op på taget. Bor du ud mod kysten i Vendsyssel eller Thy, eller på åbent land, hvor vinden står ind, er det klogt at få en tagdækker i Nordjylland, der er vant til vindudsatte tage, til at gennemgå taget en gang, før den næste efterårsstorm. Bed om en konkret vurdering af bindinger, rygning og inddækninger, og om et overslag på det, der bør sikres nu.

Efter stormen: det, du selv skal gøre

Er der sket skade, så gør følgende i rækkefølge. Tag billeder fra jorden af de steder, der mangler sten eller ser forkerte ud, før nogen rører ved noget. Anmeld skaden til dit forsikringsselskab; stormskader på taget er som regel dækket af husforsikringen, når vinden har været stærk nok, og selskabet vil kende datoen. Få lagt en midlertidig afdækning over huller, hvis der er udsigt til regn. Og lad være med at gå op på et vådt, blæsende tag selv. Det er den slags, man læser om bagefter.

Et tag, der er bundet og sikret rigtigt, kan stå i den nordjyske blæst i et halvt århundrede. Et tag, der kun ligger der af vane, holder, indtil den første rigtige storm minder om, hvor det er bygget.