Mos og alger på taget: hvad de gør ved tegl, betontegl og eternit, og hvordan taget renses uden skade

Det danske klima er som skabt til mos. Fugtige efterår, milde vintre og mange dage, hvor tagfladen aldrig når at tørre helt, giver grønne puder på nordsiden af næsten ethvert tag, der har ligget mere end ti år. For nogle husejere er det bare et spørgsmål om udseende. For taget er det mere end det, men hvor meget afhænger af materialet, og den måde, mange fjerner mosset på, gør ofte mere skade end mosset selv.

Alger, mos og lav er ikke det samme

Alger er den grønne eller sorte belægning, der får et tag til at se snavset ud. De sidder i overfladen, holder på fugten og gør stenene mere modtagelige for mos, men de nedbryder ikke i sig selv materialet nævneværdigt.

Mos er det egentlige problem. Mospuderne virker som en svamp, der holder tagfladen våd i dagevis efter regn. De vokser ind i overlæggene mellem stenene, løfter dem og danner en bro, som vandet kan suges op ad og ind på undertaget. Og når mosset tørrer og løsner sig, skylles det ned i tagrenderne og stopper dem.

Lav er de hårde, gråhvide eller gule pletter, der vokser meget langsomt. På gammelt tegl er lav typisk et tegn på et tag, der har ligget i ro i mange år, og den gør sjældent nogen skade.

Hvad mosset gør ved de enkelte materialer

Tegl. Glaserede og engoberede teglsten har en tæt overflade, som mos har svært ved at få fat i. Ublankt, rødt tegl er mere porøst. Her holder mosset vand i stenens overflade, og om vinteren kan vandet fryse og sprænge flager af. Den største risiko er dog i overlæggene, hvor mos kan løfte stenene nok til, at fygesne og slagregn kommer ind.

Betontegl. Betontegl har en farvet overflade, som med årene slides af regn og frost. Når overfladen bliver ru, får mosset fat, og dets rødder arbejder sig ind i den bløde beton. Det er en selvforstærkende proces: jo mere slidt stenen er, jo mere mos, og jo mere mos, jo hurtigere slides stenen.

Eternit. Bølgeplader af fibercement suger vand, og mos trives i bølgedalene. Plader lagt før 1988 kan indeholde asbest. De må ikke højtryksrenses, slibes eller skrabes hårdt, fordi det frigiver fibre, og arbejdet er omfattet af særlige regler for asbest.

Tagpap og stål. På tagpap holder mos fugten mod skifersplitten og kan løsne den. På stålplader er alger og mos mest et kosmetisk problem, men det fugtige lag kan fremskynde rust ved skruer og skårne kanter.

Højtryksrens: hurtigt og dyrt

Det hurtigste er at spule taget med en højtryksrenser. Det ser godt ud bagefter, men det fjerner også den yderste del af overfladen på betontegl og ublankt tegl, så stenene bliver mere porøse og gror hurtigere til igen. Vandstrålen presser samtidig vand op under overlæggene og ind på undertaget og i isoleringen, og gamle, sprøde sten knækker, når man går på dem.

Den skånsomme metode er at fjerne det grove mos mekanisk med en plastskraber eller en blød børste og derefter behandle tagfladen med et algemiddel, der virker over måneder, efterhånden som regnen fordeler det ud over fladen. Brug kun midler, der er godkendt til formålet, og følg anvisningen, så midlet ikke skylles ud i søer og vandløb. En professionel rensning og algebehandling koster typisk mellem 60 og 150 kroner pr. kvadratmeter tagflade afhængigt af materiale, hældning og adgang. Skal betontegl males bagefter, kommer der yderligere fra omkring 150 kroner pr. kvadratmeter oveni, og det forlænger som regel kun tagets levetid med 10 til 15 år.

Huse mellem træerne

Hvor hurtigt et tag gror til, afhænger mest af skygge og fugt. Et tag på en åben parcelhusvej tørrer hurtigt efter regn. Et tag under høje træer, eller tæt på sø og skov, gør ikke. Omkring Silkeborg, hvor mange huse i blandt andet Sejs-Svejbæk og Virklund ligger tæt op ad skov og søer, gror tagene markant hurtigere til end i de mere åbne kvarterer. Her er det en god idé at lade en tagdækker i Silkeborg-området vurdere stenene og overlæggene, før der bestilles en rensning, så du ved, om det er vedligeholdelse, du betaler for, eller et tag, der alligevel er ved at være slidt op.

Forebyg i stedet for at rense

Det bedste værn mod mos er sol og luft. Beskær grene, der hænger ud over taget, så tagfladen får lys og kan tørre. Hold tagrenderne rene, så vandet ikke står ved tagfoden. Et let algemiddel hvert andet eller tredje år på et tag, der allerede er renset, holder væksten nede, uden at tagfladen skal skrabes igen. Zinkstrimler ved rygningen bremser mos på den øverste del af taget, men effekten aftager nedad, og zinken ender i regnvandet.

Hvornår det ikke giver mening at rense

Er stenene porøse, frostsprængte eller ru helt igennem, eller er undertaget gammelt og sprødt, er en rensning en kosmetisk investering i et tag, der skal skiftes inden for få år. Brug hellere pengene på at få en vurdering af restlevetiden og lægge en plan. Et rent, men udtjent tag holder hverken bedre eller længere end et grønt.