Hvor længe holder et tag? Levetider for tegl, betontegl, eternit, tagpap og stål

Spørger du en tagdækker, hvor længe et tag holder, får du et tal med et stort spænd og et “det kommer an på”. Det er ikke undvigende. Levetiden på et tag afgøres af materialet, men lige så meget af taghældning, undertag, ventilation, vedligehold og hvor i landet huset står. Herunder er de levetider, man realistisk kan regne med i dansk klima, og for hvert materiale de tegn, der fortæller, at det er ved at være slut.

Oversigt: forventede levetider i Danmark

Materiale	Typisk levetid	Bemærkning
Tegl (vingetegl, falstegl)	60 til 100 år	Undertaget holder ikke lige så længe
Betontegl	40 til 60 år	Overfladen slides før stenen
Naturskifer	80 til 100 år og længere	Sømmene giver sig først
Eternit (fibercement), bølgeplader	30 til 50 år	Ældre plader med asbest til 1988
Tagpap, to lag	20 til 30 år	Afhænger af fald og afvanding
Stålplader, lakerede	30 til 50 år	Lakken svigter før stålet
Stråtag	30 til 50 år	Mønningen skiftes hvert 8. til 10. år

Tallene gælder for et tag, der er lagt korrekt og passet. Et tag uden ventilation, med tilstoppede tagrender eller med mos, der aldrig fjernes, ligger i den lave ende eller under.

Tegl: det, der holder længst, hvis undertaget gør det

Brændt tegl ændrer sig næsten ikke med tiden. Et vingetegl fra 1930 kan sagtens ligge tæt i dag. Problemet med gamle tegltage er sjældent stenen, men det, der ligger under den. Frem til omkring 1960 blev de fleste tegltage lagt uden undertag eller med et understrøget lag mørtel. Når mørtlen falder ud, og der ikke er noget under, kommer fygesne og slagregn ind på loftet.

Tegn på, at et tegltag er færdigt:

• Sten, der er frostsprængte: overfladen skaller af i flager, og kanterne krummer.
• Mange løse eller forskubbede sten efter hver storm, fordi lægterne er blevet bløde eller sømmene er rustet væk.
• Understrygning, der drysser ned på loftet.
• Undertag af banevare, der hænger, er sprødt eller har huller ved gennemføringer.

Ofte kan stenene genbruges, mens undertag, lægter og inddækninger skiftes. Det kaldes en omlægning og koster typisk 60 til 75 procent af et helt nyt tag.

Betontegl: overfladen fortæller sandheden

Betontegl blev almindelige i danske parcelhuse fra 1960’erne og frem. De er tungere end tegl og billigere, og de holder 40 til 60 år. Det, der sker med årene, er, at den glatte, farvede overflade slides af regn og frost, så betonen bliver ru. En ru overflade holder på vand og mos, og så accelererer nedbrydningen.

Tegn på, at betontegl er ved at være slidt:

• Stenene er lyse, grå og ru, hvor de før var glatte og farvede.
• Kanterne er porøse, og små stykker knækker af, når man rører dem.
• Mos og alger sidder fast i overfladen og kan ikke skylles af.
• Tagsten i nord- og østsiden er markant værre end i sydsiden.

En ru betontegl kan males eller coates, men det køber typisk kun 10 til 15 år og er ikke en løsning på et tag, hvor undertaget også er gammelt.

Eternit og fibercement: skiftet for de fleste huse fra 1960 til 1985

Bølgeplader af fibercement, i daglig tale eternit, ligger på et meget stort antal danske parcelhuse. Plader lagt før 1988 kan indeholde asbest og skal håndteres og bortskaffes efter særlige regler, hvilket gør udskiftningen dyrere. De asbestfri plader fra 1980’erne og starten af 1990’erne har i mange tilfælde vist sig at holde kortere end de gamle, fordi de blev sprøde og fik gennemgående revner.

Tegn på, at et eternittag skal skiftes:

• Plader med revner, især omkring skruer og ved overlæg.
• Afskalning af overfladen og mos, der vokser i bølgedalene.
• Plader, der er blevet så porøse, at de suger vand og bliver mørke i dagevis efter regn.
• Utætheder ved skruer, fordi gummiskiverne er nedbrudte.

Et eternittag på 40 år er statistisk set ved at være slidt, uanset hvordan det ser ud fra jorden.

Tagpap: afvandingen afgør alt

Tagpap på flade og lavt hældende tage holder 20 til 30 år, når det er lagt i to lag, og når vandet kan komme væk. Står der vand på taget i dagevis efter regn, halveres levetiden. Tagpap svigter typisk i samlinger og ved kanter, ikke midt på banen.

Tegn på, at tagpap er færdigt:

• Blærer og bobler, der ikke går væk i køligt vejr.
• Revner, hvor pappen er foldet ved kanter, ovenlys og gennemføringer.
• Skifersplit, der er skyllet af, så den sorte bitumen ligger bar og revner i solen.
• Vandskjolder indvendigt under samlinger og ved skotrender.

Et nyt lag pap på et tørt, fast underlag kan forlænge levetiden væsentligt, men aldrig på en isolering, der først er blevet våd.

Stålplader: se på lakken

Lakerede stålplader er blevet almindelige på carporte, tilbygninger og sommerhuse og også på helårshuse. Stålet holder, så længe lakken og zinkbelægningen gør det. Levetiden ligger typisk mellem 30 og 50 år, kortere ved kysten, hvor saltluft angriber skårne kanter og skruehuller først.

Tegn på, at et ståltag er ved at være slidt:

• Rust ved skruer, i skårne kanter og ved overlæg.
• Lak, der falmer kraftigt, kridter og skaller.
• Løse skruer, fordi gummiskiverne er tørret ud, og pladerne bevæger sig i vinden.

Det, der forkorter levetiden på alle tage

Uanset materiale er der fire faktorer, der tager år af et tag: manglende ventilation under belægningen, tilstoppede tagrender, der får vand til at stå ved tagfoden, mos og blade, der holder overfladen våd, og inddækninger ved skorsten, ovenlys og ventilationshætter, der aldrig bliver efterset. En tagdækker, der kommer op hvert femte år og bruger to timer på at rette sten, skifte skruer og tætne inddækninger, kan lægge 10 til 20 år til et tag, der ellers ville være færdigt.