Fladt tag med tagpap på 60'er- og 70'er-huset: sådan finder du utætheden, og hvornår tagdækkeren skal op

De blev bygget i hundredtusindvis: gule og røde parcelhuse med lav taghældning eller helt fladt tag, tagpap øverst og et loftsrum, der ofte ikke er mere end 30 centimeter højt. Husene fra 1960 til 1979 er solide, velbeliggende og populære, men taget er deres svage punkt. Tagpap holder 20 til 30 år, og mange af disse tage er nu på deres anden eller tredje belægning, lagt oven på den forrige. Når de begynder at dryppe, er det sjældent, hvor du tror.

Hvorfor netop de her huse

Tre ting går igen. For det første er hældningen lav, ofte under 5 grader, og på et helt fladt tag står vandet, til det fordamper. Pap, der ligger under en vandpyt en tredjedel af året, ældes langt hurtigere end pap, som vandet løber af. For det andet var isoleringen i 60’erne og 70’erne tynd, typisk 50 til 100 millimeter, og ventilationen af det lave tagrum tilfældig. Varm, fugtig luft fra huset kondenserer på undersiden af det kolde tag, og resultatet ligner en utæthed, men er det ikke. For det tredje har mange af tagene fået lagt ny pap oven på den gamle, uden at undertaget, hulrum eller inddækninger er blevet rørt. Det ser godt ud i to år.

Hvor vandet faktisk kommer ind

Selve tagfladen er sjældent problemet, selv på gammel pap. Kig i stedet på kanterne og gennembrydningerne:

• Inddækninger ved skorsten, aftræk og ventilationshætter. Pappen er ført op ad siderne, og det er i den øverste kant, den slipper.
• Tagbrønde og afløb på flade tage. Bladene samler sig, vandet står, og pappen omkring brønden bliver blød.
• Sternkanten og tagfodens afslutning, hvor pap og kantprofil af metal møder hinanden. Metallet bevæger sig med temperaturen, pappen gør det næsten ikke.
• Ovenlys, både de gamle kupler og nyere, der er sat i uden at pappen er ført korrekt op omkring rammen.
• Samlinger mellem to papbaner, som er lagt med for lidt overlap, eller hvor svejsningen har sluppet i en kant.
• Steder, hvor der er gået på taget: mærker efter en fod, en stige eller en parabolskål.

En tommelfingerregel: vandet kommer ind højere oppe eller længere ude, end den plet, du ser indefra. På et fladt tag kan vandet løbe flere meter mellem pap og underlag, inden det finder en vej ned gennem loftet.

Sådan sporer du det

Start indefra. Find den våde plet i loftet og mål, hvor den sidder i forhold til ydervægge og skorsten. Kravl op i tagrummet, hvis der er et, med en kraftig lygte, og kig på undersiden af tagbrædderne eller pladerne. Våde spor er mørkere, og gamle spor er grå eller sorte af skimmel. Følg sporene mod deres højeste punkt. Det er dér, vandet kommer ind, og det er typisk tæt på en af gennembrydningerne ovenfor.

Kom kun op på selve taget, hvis det er sikkert, tørt og lavt nok til at bruge en stige forsvarligt, og gå på det så lidt som muligt. Gammel pap med blærer og revner tager skade af hvert eneste skridt. Kig på afløb, kanter og inddækninger, og kig efter stående vand og de tørre, lyse ringe det efterlader.

Er du i tvivl, om det er utæthed eller kondens, så kig på tidspunktet. Kondens giver våde pletter i frostvejr og i stille, kolde nætter, gerne over badeværelse og køkken. Utætheder følger regnen, ofte med et døgns forsinkelse.

Lappe eller lægge om

En enkelt utæthed omkring en inddækning på et tag, der ellers er under 15 år, kan lappes, og det er et arbejde på en halv dag. Er pappen over 20 år, har den blærer, revner i overfladen og skifersplit, der er skyllet af i store felter, er lapning tid og penge, der er kastet i vandet. Vandet finder næste svage sted efter det næste år. Ligger der to eller tre lag pap i forvejen, er der ofte fugt fanget imellem dem, og et nyt lag ovenpå låser det inde.

Omlægning på et fladt tag er også chancen for at rette de fejl, huset blev født med. Et tag fra 1968 kan få opklodset hældning med kileskåret isolering, så vandet løber af, nye tagbrønde, dampspærre og en isolering på 300 millimeter, der samlet gør huset både tørt og billigere at varme op. Det er en stor post, men den klarer tre problemer på en gang. I Vejle-området, hvor kvartererne fra 60’erne og 70’erne ligger tæt i Bredballe, Mølholm og Vinding og har fået samme regn og de samme papdæk i årtier, kan det betale sig at få en tagdækker der kender Vejle-husene op på taget, inden du beslutter dig for lapning; en kort besigtigelse fortæller, om det er en inddækning eller hele dækket, der er problemet.

Hvad det koster, groft sagt

Reparation af en inddækning eller et afløb ligger typisk mellem 3.000 og 10.000 kroner. Et nyt lag to-lags tagpap oven på et sundt underlag koster fra omkring 600 til 900 kroner per kvadratmeter, og en fuld omlægning med ny kileisolering, dampspærre og brønde ligger fra 1.200 kroner per kvadratmeter og op, alt efter hvor mange gennembrydninger der er. Til et parcelhus på 140 kvadratmeter er forskellen mellem lapning og omlægning altså tocifrede tusinder mod nogle hundrede tusinde, og det er præcis derfor diagnosen skal være rigtig, inden der bliver bestilt noget.

Det, du selv kan gøre hvert år

Hold afløb og tagbrønde fri for blade i oktober og igen i marts. Kig på taget fra en stige eller fra loftet efter hver kraftig regn den første vinter, hvor du har haft mistanke. Tag billeder af inddækninger og kanter hvert år fra samme sted. Og sørg for, at tagrummet kan komme af med luften, enten via ventiler i sternen eller udluftning i tagfladen. Et fladt tag fra 70’erne kan holde i mange år endnu. Det kræver bare, at du ved, hvor det er svagt, og kigger der først.