Efterisolering af loftet: sådan undgår du, at tagrummet bliver fugtigt bagefter

Efterisolering af loftet er et af de energiprojekter, der oftest anbefales til ældre huse, og det er med god grund. Det er enkelt, forholdsvis billigt og mærkbart på varmeregningen. Men det ændrer også forholdene i tagrummet, og det overser mange. Et par vintre efter, at den nye isolering er lagt, finder nogle husejere sorte prikker på undersiden af undertaget, rim på sømmene og fugtige plamager i isoleringen. Taget er ikke blevet utæt. Tagrummet er blevet koldere, og det har konsekvenser.

Hvorfor et koldere tagrum bliver fugtigere

Før efterisoleringen lå der måske 100 millimeter isolering på loftet. Den varme, der slap igennem, holdt tagrummet nogle grader over udetemperaturen og tørrede det ud. Med 300 millimeter isolering er tagrummet næsten lige så koldt som luften udenfor. Samtidig siver der stadig varm, fugtig luft op fra boligen gennem utætheder i loftet. Når den luft rammer undersiden af det kolde undertag, afgiver den vand.

Dertil kommer natteudstrålingen. På klare, kolde nætter afgiver tagfladen varme til himlen og bliver koldere end luften omkring den. Undertaget kan derfor komme under dugpunktet, selv om luften i tagrummet ikke er særlig fugtig. Det er grunden til, at rim på undertaget især ses efter klare nætter med frost.

Først tætheden nedefra

Den vigtigste kilde til fugt i tagrummet er ikke regn, men luft fra boligen. Derfor skal loftet være så tæt som muligt, før der lægges ny isolering på. Gå især disse steder efter:

• Loftslemmen. En utæt, uisoleret lem fungerer som en skorsten for fugtig luft. Den skal have en tætningsliste hele vejen rundt og isolering på oversiden. En ny isoleret lem koster typisk mellem 2.000 og 5.000 kroner monteret.
• Gennemføringer. Rør, kabler, faldstammeudluftning og ventilationskanaler skal tætnes, hvor de går gennem loftet.
• Indbyggede spots. Huller til spots i loftet lader luften strømme direkte op. Brug tætte armaturer, eller lad spotsene sidde i et nedhængt loft under dampspærren.
• Overgangen mellem loft og ydervæg. Her er der ofte sprækker, især i ældre huse med forskalling og puds.

Lægges der et helt nyt loft, skal der være en sammenhængende dampspærre med tapede samlinger på den varme side af isoleringen. På et eksisterende loft uden dampspærre, hvor loftet ikke skal tages ned, handler det om at tætne de punkter, hvor luften faktisk slipper igennem.

Ventilationen: ind ved tagfoden, ud ved kippen

Et koldt tagrum skal ventileres, så den fugt, der trods alt kommer op, kan komme ud igen. Luften skal ind ved tagfoden og ud ved kippen eller gennem ventilationsåbninger i gavlene. Den mest almindelige fejl ved efterisolering er, at den nye isolering bliver skubbet helt ud til tagfoden og lukker for luftindtaget. Så stopper ventilationen, og tagrummet bliver et fugtigt, stillestående rum.

Sørg for, at der sidder vindafskærmning eller isoleringsstop ved tagfoden, som holder isoleringen på plads og sikrer en fri luftspalte op langs undertaget. Er undertaget af en diffusionstæt type, typisk tagpap på brædder eller en ældre plastfolie, er den luftspalte endnu vigtigere, fordi fugten ikke kan slippe ud gennem selve undertaget.

Udsugning, der ender på loftet

En overset fejl, som findes i mange huse, er udsugning fra badeværelset eller emhætten, der slutter i tagrummet i stedet for at være ført helt ud gennem taget. Et dagligt bad sender flere liter vand op på loftet med den varme luft, og det sætter sig på undertaget. Udsugningskanaler skal føres til en udluftningshætte i tagfladen eller gavlen, og de skal være isolerede, så der ikke dannes kondens inde i kanalen, som løber tilbage.

Tjek undertaget, før isoleringen kommer på

Efterisolering er også det bedste tidspunkt at se taget efter indefra, fordi tagrummet sjældent bliver mere tilgængeligt, end det er lige nu. Når der først ligger 300 millimeter isolering på loftet, er det svært at komme rundt, og gamle drypspor forsvinder under det nye lag. Kig efter revner og huller i banevaren, mørke skjolder på spær og lægter og dagslys ved gennemføringer. Er undertaget sprødt eller utæt, så få det udbedret først. Ellers risikerer du, at den nye isolering bliver våd fra oven, og så forsvinder både isoleringsevnen og pengene.

Hvad det koster

Efterisolering af et loft op til omkring 300 millimeter koster typisk 150 til 300 kroner pr. kvadratmeter, afhængigt af om der bruges måtter eller indblæst granulat, og hvor let der er adgang. Tætning af lem, gennemføringer og overgange er en lille post ved siden af, men det er den, der gør den største forskel for fugten. Bygningsreglementet stiller i generelle vendinger krav om, at konstruktioner udføres, så fugt ikke giver skader, og det gælder også, når man selv lægger mere isolering på.

Kontrollér den første vinter

Gå op i tagrummet en kold morgen i januar eller februar efter en klar nat. Kig efter rim eller dråber på undersiden af undertaget og på sømspidserne, våde pletter på isoleringens overflade og mørke skjolder på spær og lægter. Et billigt hygrometer, der ligger i tagrummet en vinter, viser, om luftfugtigheden falder igen, når vejret bliver mildere. Lidt rim på de koldeste nætter, der tørrer ud igen, er ikke et problem. Vedvarende fugt, dryp og skimmel er.

Finder du det, er det næsten altid tætheden mod boligen eller ventilationen ved tagfoden, der er galt. Ret det, før skimlen får lov at brede sig. Et undertag, der står vådt vinter efter vinter, bliver nedbrudt længe før tid, og så ender besparelsen på varmeregningen som en regning på taget.